Med en trivselsmåling, som vi kender fra en APV, får medarbejderen med onlineværktøjet GAIS (God Arbejdslyst Indeks Score) sin egen besvarelse retur med det samme. Virksomhedens eller teamets fælles data samles i en rapport med deres oplevede trivsel og arbejdslyst. GAIS supplerer med individuelle og fælles anbefalinger vedrørende, hvad der kan gøres for at forbedre trivslen ud fra målingens resultater. En måling tager 8-10 min. og opfølges med workshops, hvor der i fællesskab besluttes, hvilke trivselsfremmende indsatser der skal iværksættes. Arbejdstilsynet anerkender metoden som APV-værktøj. Se præsentation af værktøjet her: https://www.konsulenthusetbroen.dk/videoer/
Proces og tidsforbrug
1. Vi mødes med ledelse/HR/AR/TR og aftaler sammen, hvordan målingen skal opsættes, samt hvilke faggrupper og eventuelle filtre, der skal indgå i målingen (ca. 1 time).
2. Målingen udsendes og besvares indenfor 10 dage (8-10 min.).
3.Vi mødes herefter med ledelse og HR og planlægger sammen en præsentation af besvarelsen for alle medarbejdere med efterfølgende workshop, hvor mulige fælles indsatsområder besluttes og iværksættes (ca. 1 time).
4. Workshoppen afvikles, hvor der i mindre grupper drøftes målingens resultater, og hvilke indsatsområder der skal iværksættes, samt en plan for forankring af indsatser afklares (2-3 timer alt efter antal).
5. Eventuelt ny måling udsendes efter 9 måneder, hvor processen kan gentages.
Udbytte
Et eller flere trivselsmålingsforløb skaber stor værdi for virksomheden, da det skaber et fælles sprog og referenceramme for, hvad trivsel og arbejdslyst består af – både for individet og fællesskabet. Da forløbet involverer alle ansatte, kan det fælles ansvar for at skabe et konstruktivt psykisk arbejdsmiljø styrkes med eksempelvis øget motivation og kreativitet til opgaverne, som også kan betyde nedsættelse af sygefravær.